Udgivelser

Vi har udgivet flere bøger og arbejder i øjeblikket på endnu en bog “Sociale medier for kulturformidlere”, som forventes at udkomme i 2019. Du kan låne vores bøger på landets biblioteker eller købe et eksemplar til din egen bogreol. Vi holder desuden foredrag og kurser om vores bøger. Det har vi bl.a. gjort for DTF, TIO, Aarhus Teater, Rigsrevisionen, Odense Kommune, Kolding Kommune, RÆSONs Vidensfestival i Den Sorte Diamant m.fl.


Den Kulturpolitiske Bermudatrekant (2018)

Forside - Den Kulturpolitiske Bermudatrekant - 1Siden 2015 er der blevet gennemført historisk store besparelser på kulturområdet, hvilket er sket med folkelig opbakning. Det offentligt støttede kulturliv befinder så således både i en økonomisk krise, men også i en legitimitetskrise, der på lang sigt er mere alvorlig. Denne bog er et forsøg på at forklare, hvorfor dansk kulturliv er havnet i dette gråvejr, og hvordan vi kan få skyerne til at forsvinde igen. Hovedpointen er, at Christiansborg, kulturlivet og pressen tilsammen udgør en bermudatrekant, hvor alle forsøg på at ændre på noget forsvinder sporløst. Kulturområdet er derfor præget af en status quo med en nedadgående dødsspiral. Bryder vi ikke ud af Den Kulturpolitiske Bermudatrekant, forudser vi, at det offentligt støttede kulturliv vil kigge ind i yderligere besparelser i fremtiden og vil finde sig selv i en position, hvor man kun spiller en birolle i danskernes liv og samfundets udvikling.

Pris: 234 kr. inkl. levering.
Send mail til lm@rasmussenmarker.dk med navn og adresse.
Overfør penge til Lån & Spar, Reg.nr.: 0400, Konto nr.: 4021137591, og angiv dit navn.


Kulturelskeren og vagthunden (2016)

Kulturelskeren og vagthunden - forsideKulturelskeren og vagthunden er to typer af kulturjournalister, som du skal lære at kende, hvis du vil have dine kulturhistorier i medierne. I bogen tager den tidl. chef for DR Kultur, Søren Mikael Rasmussen, og den tidl. radiovært på P1, Lasse Marker, dig med ind i hovedet på landets kulturjournalister og afslører alle deres hemmeligheder, der afgør, om din historie kommer i medierne eller ender i skraldespanden. Bogen giver dig et førstehåndskendskab til, hvordan livet ser ud bag tæppet på mediescenen, og den giver dig chancen for at mestre spillet, så du kan sætte dine egne dagsordener i offentligheden. Bogen er i dag pensum på en række universitetsuddannelser.

Du kan læse mere om bogen her, hvor du også gratis kan downloade 1. kapitel.

Pris: 289 kr. inkl. levering.
Send mail til lm@rasmussenmarker.dk med navn og adresse.
Overfør penge til Lån & Spar, Reg.nr.: 0400, Konto nr.: 4021137591, og angiv dit navn.


6 grunde til, at der ikke sker en skid i dansk kulturliv (2014)

bogdoxaomslagI 2014 udgav Lasse Marker debatbogen ”6 grunde til, at der ikke sker en skid i dansk kulturliv”. Bogen blev en af årets mest omtalte bøger og blev massivt dækket i dagspressen og debatteret i bl.a. Deadline på DR2 og Kulturen på News. I efteråret 2014 krydsede bogen Øresund og dannede grundlag for et seminar for kulturredaktørerne på Sveriges største dagblade, der bakkede op om bogens kritik af, at der er brug for en ny slags kulturjournalistik. Herhjemme har bogen været til debat på Aarhus Teater, ligesom Lasse Marker har holdt en række foredrag for bl.a. Odense Kommune, TIO og DTF. Viggo Steincke, der er vinder af Årets Danske Sang 2008, har kaldt bogen “det mest relevante og modige indlæg i kulturjournalistikken i dette årtusinde”.

Du kan læse mere om bogen her, hvor du også gratis kan downloade 1. kapitel.

Pris: 180 kr. inkl. levering.
Send mail til lm@rasmussenmarker.dk med navn og adresse.
Overfør penge til Lån & Spar, Reg.nr.: 0400, Konto nr.: 4021137591, og angiv dit navn.