Sådan bruger du Facebook til at få pressedækning

post
Sådan bruger du Facebook til at få pressedækning

Facebook er i dag en af de mest effektive måder at få pressedækning på. Alle journalister har en profil. Mange af dem får deres nyheder på det sociale medie, og flere og flere af dem skriver historier direkte ud fra opslag og diskussioner på facebook. I dette blogindlæg vil vi vise, hvordan du bruger facebook til at få dine historier i pressen.

Af Lasse Marker og Søren Mikael Rasmussen

Blogindlægget er et uddrag af vores nye bog “Kulturelskeren og vagthunden”. Du kan læse mere om bogen her, hvor du også kan downloade 1. kapitel gratis.

Journalister kan bedst lide at finde historierne selv
Man bør ikke undervurdere facebook som kanal til at ramme dagspressen. Især ikke når det handler om de landsdækkende medier.

95% af de pressemeddelelser, der bliver sendt til journalister på de landsdækkende kulturredaktioner, ryger i skraldespanden. Mange journalister bryder sig ikke, at nogle prøver at sælge dem en historie. Det minder dem for meget om PR-arbejde. Til gengæld er facebook blevet en effektiv kanal til at få mediedækning i de landsdækkende medier. Her føler journalisten, at han selv har fundet historien, og det giver social status og anerkendelse, når han på redaktionsmødet kan præsentere en historie, som ingen andre har opdaget.

I mine to år som radiovært på Kulturknuserne på P1, lavede jeg kun en enkelt historie på baggrund af en pressemeddelelse. Til sammenligning lavende jeg en historie om ugen på baggrund af opslag og debatter på facebook!

Skal du ramme de landsdækkende medier, skal du derfor være aktiv på facebook. Her følger 5 råd til, hvordan du bruger facebook til at ramme dagspressen.

1. Anmod journalisterne om venskab
Facebook er kun en effektiv kommunikationskanal, hvis journalisterne ser dine opslag. Facebooks algoritmer betyder, at dine opslag oftere optræder i journalisternes newsfeed, hvis du er venner med dem. Det første, du bør gøre for at optimere din facebook-strategi, er derfor at anmode landets kulturjournalister om venskab, hvis du ikke er venner med dem i forvejen. Gør det over en periode på et par ugers tid, så det ikke virker påfaldende.

Når du anmoder kulturjournalister om venskab handler det ikke kun om, at de skal se dine opslag. Det handler også om at opbygge gode relationer, som er noget af det vigtigste i forhold til at få adgang til pressen. Hvem, vi står ved siden af, påvirker måden andre ser på os, og her bør kulturledere ikke undervurdere sig selv. Det giver social status at stå ved siden af profilerede navne. Også for kulturjournalister. Hvis du anmoder en journalist om venskab på facebook, giver det ham en følelse af være noget særligt. Et facebook-venskab kan derfor være starten på at opbygge en god relation til journalisten.

2. Like journalisternes opdateringer
Når du er blevet facebook-venner med landets kulturjournalister, skal du i gang med at like deres opslag. For det første opstår der det, man kalder reciprocitet. Vi tænker: Du klør min ryg, jeg klør din ryg. Du liker mine opslag, jeg liker dine opslag. Det betyder, at når du liker journalistens opslag, så liker han dine. Og når han liker dine opslag, så dukker dit opslag også op i journalistens venners newsfeed. Og hvem er journalisten venner med? Han er venner med en masse andre journalister, som derfor også ser dit opslag. Smart!

Men det handler ikke kun om synlighed. Ligesom med venne-anmodningerne så kan du ved at like journalsitens opslag på en let og elegant måde anerkende og vise interesse for hans arbejde. Og du kender det måske fra dig selv. Når andre viser interesse for dig, så kvitterer du ofte med at vise interesse for den anden.

Et facebook-like er med til at opbygge en relation til journalisten og en måde at forblive i hans bevidsthed på. Og dine likes vil blive husket. De fleste journalister husker som elefanter, når det handler om, hvem der har liket, og hvem der ikke har liket deres opslag.

3. Post fra din private profil
Når du poster opslag på facebook, skal det være fra din private profil. Journalister vil ikke tale med en kulturinstitution. De vil tale med museumsdirektøren eller teaterdirektøren. Journalister tager derfor meget sjældent historier fra kulturinstitutioners officielle facebook-sider.

Når du laver et opslag, bør du ikke formulere det som en officiel pressemeddelelse, men derimod som et personligt opslag. Husk på, at der hos de fleste journalisterne ligger en naturlig modstand imod at tage en historie, som bliver solgt til dem. De vil selv finde historien.

4. Deltag i debatten på populære facebook-tråde
Undersøg hvilke kulturpersoners facebook-tråde, der plejer at få mange likes og kommentarer, og deltag i debatten. Når journalister tager historier fra facebook, så tjekker de samtidig kommentarsporet for andre relevante kilder, som de også skal ringe til. Det kan blive dig.

5. Del omtale på facebook
Uanset om du er blevet interviewet eller omtalt i en skreven artikel eller i radio og tv, så skal du gøre det synligt for de andre journalister. Journalister er altid på jagt efter historier, og især online-journalisterne, der ikke har tid til at grave egne historier frem, kigger meget efter, hvilke historier, de øvrige medier bringer. Men en historie kan kun sprede sig, hvis de andre journalister opdager historien. Del derfor artiklen eller indslaget på din facebook-side. Hvis det er radio eller tv, er det ikke sikkert, at du kan linke til indslaget. Her kan du med fordel skrive et citat og vedhæfte et billede fra tv-eller radiostudiet. Det handler om synlighed.

Aktuelt seminar: Sådan kommer du i medierne
D. 6. februar kl. 12.30-16.30 gentager vi succesen og afholder for anden gang seminariet “Sådan kommer du i medierne” på Aarhus Teater. Gør som Republique, Folketeateret, Bikubenfonden og Heart og tilmeld dig i dag. Læs mere om seminariet her og hør, hvad de tidligere deltagere sagde om kurset.

Vi håber, at du vil deltage i dialogen og dele dine egne erfaringer i kommentarfeltet til gavn for hele dansk kulturliv.

Tilmed gratis nyhedbrev


Kommentar