#2 Hvilke sociale medier skal din kulturinstitution prioritere?

post
#2 Hvilke sociale medier skal din kulturinstitution prioritere?

Sociale medier er i dag blevet en effektiv og billig måde at komme i direkte dialog med dine eksisterende og potentielle brugere. Hvor man tidligere var afhængig af pressedækning, så kan man som kulturinstitution i dag gå uden om medierne og kommunikere direkte med brugerne. Men hvilke sociale medier skal du vælge at være til stede på?

Af Lasse Marker, partner i Rasmussen & Marker og underviser i SoMe på DMJX

Det første spørgsmål, du skal stille dig selv, er, om du overhovedet skal være på Facebook, Twitter, Snapchat, Instagram, Linkedin, Youtube og alle de andre sociale medier? En god tommelfingerregel er, at du kun bør have en profil på et socialt medie, hvis du vil prioritere tiden og ressourcerne til at være aktiv. En inaktiv profil risikerer nemlig at gøre mere skade end gavn, fordi forventningen på de sociale medier er, at du er aktiv, både i forhold til at poste opslag, indgå i dialog og svare, hvis andre nævner dig eller spørger dig om noget.

I dag oplever vi mange kulturinstitutioner, der ikke prioriterer en professionel indsats, men lader praktikanten eller studentermedhjælperen have ansvaret for at passe siden. Det er ikke ualmindeligt at høre forklaringen, at den yngre generation er digitalt indfødte, og at de derfor må have forstand på, hvordan man driver en Facebook- eller Twitter-konto. Den dårlige nyhed er, at god kommunikation på sociale medier er ligeså svært som god kommunikation til pressen og øvrige interessenter. Den gode nyhed er, at det på den anden side heller ikke er sværere. Dog gælder der nogle lidt andre regler for god kommunikation på de sociale medier. Dem skal man lære.

Vi anbefaler derfor, at du ikke blot parkerer din SoMe-indsats hos praktikanten eller studentermedhjælperen. Hvis du beslutter dig for at være til stede på de sociale medier, skal du også være parat til at prioritere de nødvendige ressourcer.

DMJX, SoMe - 1 (1)

Hvilke sociale medier skal du være til stede på?
Nogle tror blindt, at det handler om at være på så mange sociale medier som muligt, men det er en misforståelse. Det er nemlig de færreste kulturinstitutioner, der har ressourcer til at være professionelt til stede på både Facebook, Twitter, Snapchat, Instagram, Linkedin, Youtube osv. Det gælder derfor om at vælge de sociale medier, hvor din målgruppe primært er til stede, og som understøtter din kulturinstitutions indhold og profil.

Med næsten 3,5 millioner aktive Facebook-profiler og over 2,1 million daglige brugere er Danmark et af de lande i verden med flest Facebook-brugere per indbygger. Også de ældre generationer, der på mange kulturinstitutioner udgør kernepublikummet, er tilstede på især Facebook, der langt overgår de øvrige sociale medier både i antallet af profiler og dagligt tidsforbrug. Ifølge undersøgelsen TNS Gallup Social Media Life 2015 var der i 2015 næsten 3.5 million unikke, aktive Facebook-profiler, hvilket gør Facebook større end Twitter, Instagram og Snapchat til sammen. Brugerne på Facebook er tilmed mere aktive. Hvor 62% af Facebook-brugerne er aktive dagligt, så gælder det kun for 15% af brugerne på Snapchat, 11% af brugerne på Instagram og 4% af brugerne på Twitter.

Facebook er derfor på mange måder ikke længere blot et ”nice to have”, men et ”need to have”. Medmindre du arbejder på en stor kulturinstitution med mange ressourcer til en SoMe-indsats, så er det til gengæld ikke sikkert, at du bør have andet end en Facebook-profil. Det handler kort sagt om at prioritere indsatsen der, hvor der er størst effekt, og her er der god ræson i først at opbygge en professionel Facebook-side, inden du kaster dig over de andre sociale medier.

Vi ser dog, at det visuelle vokser i disse år. Der kommer derfor flere bruger på sociale medier som Snapchat og Instagram, hvor det visuelle er i fokus. Kulturinstitutioner har generelt meget godt visuelt indhold, og det kan derfor give mening at være tilstede på disse platforme, hvis du har ressourcerne til at prioritere en aktiv indsats. Det gælder især, hvis du ved, at din målgruppe primært er til stede her. Mange kulturinstitutioner har fokus på at få fat i flere yngre brugere, og her kan Snapchat – der har de yngste brugere – måske vise sig at blive et interessant og frugtbart bekendtskab.

På samme måde kan det give mening at prioritere et bestemt socialt medie, hvis det underbygger din kulturinstitutions identitet. Det er fx tilfældet for Brandts Museum, der er på Instagram, som er et socialt medie, hvor man deler fotografier, og som derfor underbygger Brandts identitet som et fotomuseum.

For de fleste kulturinstitutioner (især de mindre) anbefaler vi dog, at man fokuserer kræfterne ét sted – og det er på Facebook.

Ryd op i dine profiler
Inden du går i gang med arbejdet med at opbygge en professionel indsats på Facebook, skal du som det første rydde op i dine profiler. Det gælder især for mange af de museer, der de seneste år har oplevet sammenlægninger. Her står man mange steder med flere forskellige Facebook-profiler, hvoraf flere ofte er inaktive. Det er vigtigt at få taget en strategisk beslutning om, hvorvidt flere af museumsafdelingerne skal have sin egen Facebook-profil, eller om man skal have en fælles profil, der samler alle museets aktiviteter. Både hensynet til ressourcer og synergieffekter kan tale for, at man i de fleste tilfælde bør vælge en fælles løsning. De inaktive sider bør herefter slettes for at undgå et mudret billede. Hos Facebooks support kan du få hjælp til at sammenflette dine profiler, så du overfører dine følgere til din aktive Facebook-side.

Kommentar